Untitled_00016.jpg
IMG_0462.JPG
LisbetSonne.jpg
KennethWallin.jpg
DanJensen.jpg

om os

Ortopædi Skomageriet blev etableret i 1942 og er en virksomhed, der er gået i arv i generationer. Familiedrevet med stolte traditioner inden for sit håndværk, har vi gennem tiden produceret tusindvis af håndsyede sko.
Hvert eneste år sendes mere end 2000 par sko ud fra værkstedet i Valby til tilfredse kunder i hele landet - Primært Storkøbenhavn.

Mission

Ambitionerne er tårnhøje. Det har de altid været, men her anno 2018 har vi sat os for at ville mere end nogensinde før. Vi vil være de bedste i branchen til ortopædisk fodtøj og vi vil servicere vores kunder bedre end vi har formået hidtil.
Vi ønsker at vækste og tilbyde vores ydelser i et større geografisk område henover de næste 5 år.
I 1. kvartal 2018 åbner vi eksempelvis satellitafdelinger i både Køge og Lyngby i samarbejde med dygtige fodterapeuter, som kan hjælpe borgerne både før og efter behovet for ortopædiske sko opstår. Dette mener vi, skaber de bedste forudsætninger for vores kunder, men også fornuftige synergier os fagfolk imellem. Det holistiske perspektiv på sygdomsramte og hvordan vi sammen kan understøtte vitaliteten og bevægligheden hos vores kunder, er noget der ligger os meget på sinde.
Kort sagt ønsker vi at sætte kunderne først. Vi er til for dem, så de kan få et bedre liv med en aktiv hverdag. 
Fagligheden er høj hos Ortopædi Skomageriet. Vi er en virksomhed med dybe rødder og stor erfaring i at producere ortopædiske sko, og formår samtidigt at følge med tiden. Vi investerer i den nyeste teknologi og der arbejdes hele tiden på at følge med moden, samt den seneste viden indenfor ortopædiske sko.

Hos Ortopædi Skomageriet tilstræber vi, at hvert eneste par sko vi fremstiller, har en perfekt pasform i forhold til kundens fod, samt et design hvor den enkelte kundes personlighed er tænkt ind i løsning.

Hvem er vi?

Der er 25 medarbejdere i Ortopædi Skomageriet, som består af ortopædi skomagermestre, faglærte ortopædi skomagere, serviceskomagere, modellører, administrativt personale m.fl. Alle er engagerede og dygtige medarbejdere, som sætter en ære i at levere godt håndværk sammenholdt med høj funktion. Resultatet er flotte kvalitetssko til borgere med vanskelige fødder. 

Skomageriet har tre forretninger - I Valby, på Frederiksberg og i København K (det gamle Wûrtzen ortopædi).
Herudover har Skomageriet satellitafdelinger flere steder på Sjælland, hvor kunder efter aftale kan få taget mål til at få leveret de eftertragtede håndsyede sko. 
Foruden vores egne butikker udfører vi ydelser i henholdsvis Hillerød, Holbæk og Slagelse, Køge & Lyngby.

Veluddannede skomagermestre, skomagere og modelkonstruktører i Skomageriet har stor erfaring og nyeste viden om hvordan gigtpatienter, diabetikere og mennesker med andre lidelser, kan få det bedst mulige fodtøj, som giver optimal mobilitet og komfort - samtidig med at fodtøjet passer til den enkeltes personlighed. Der samarbejdes med læger, fodterapeuter og forskere i ind- og udland. Kunderne kan med ganganalyse og andet elektronisk måleudstyr sikre sig, at det håndsyede fodtøj aflaster og støtter perfekt.

Virksomheden drives af adm. direktør Christian Wallin, som har mere end 30 års erfaring i branchen og 25 års virke i Ortopædi Skomageriet.